Mandagens Måltider: Efterårsmad

 

Det var faktisk overhovedet ikke bevidst, men ikke desto mindre var mine måltider i går alle meget efterårsprægede. Men jeg er også for alvor i et efterårsmood lige nu – inkl. alt hvad det indebærer, både godt og mindre godt. Vi kan vist alle godt blive enige om, at man har lidt mindre energi i det kolde halvår – det har jeg i hvert fald personligt, så det er en smule sværere at tage sig sammen til at komme til træning fx. Og det er nok også snart helt slut med mine jævnlige gåture – ellers skal jeg i hvert fald have skaffet mig en masse varmt tøj. Men det skal jeg nu under alle omstændigheder, da jeg jo sidste år havde bil på dette tidspunkt, men nu cykler, og det er altså en del koldere, hvis I skulle være i tvivl 😉 Ikke et særligt praktisk problem, når man er tæt på at være ludfattig (konsekvens af ikke længere at få su 😀 ) De gode efterårsting er dog også rare. Masse af lækre efterårsråvarer, indendørs hygge under dynen med te og serier eller bøger, og supper i stor stil. Ja, generelt bare varm mad i massevis. Og i den optik, kan efteråret bare komme an, kan det!

 

 

1. Morgenmad: Luftig bananhavregrød (laves i gryde af 1 del havregryn, 1 del mælk og 1 del vand + 1/2 banan i skiver). Rør godt, så det bliver luftigt og serveres med resten af bananen plus lækre ristede mandler. Uhmmm…

2. Frokost: Ugens madpakker (til trods for at jeg ikke skal af sted hver dag i denne uge) er en lækker tunsalat med majs, rød peber og en dåse salatbønner for ekstra mæthed. Og selvfølgelig lidt pasta 🙂

3. Eftermiddagsmåltid: Med efteråret bliver mit yndlingsefterår/vintermellemmåltid også genindført. Nemlig bagte æbler (i mikrobølgeovn) med kanel, sødemiddel (eller sukker, hvis man foretrækker det) og en ordentlig klat skyr. Koldt-vejrs-hygge, når det er bedst!

4. Aftensmad: Rester af den lækre tomatsuppe fra i lørdags. Det er virkeligt genialt for mig at have rester om mandagen, for endnu en gang var jeg først hjemme kvart i otte eller deromkring. Så er det altså sent, hvis man først skal til at lave mad dér (og ja, ja, man kan selvfølgelig også bare spise rugbrød, men det er nu for kedeligt, synes jeg) 😀

 

Hvad var det bedste I spiste i går?

Det er sgu svært. Men suppen tror jeg vinder – og toasten selvfølgelig. Måske det var fordi, jeg bare var så sulten, da jeg spiste det, men jeg syntes virkelig at det smagte ekstra godt. Helt sikkert en suppe, der kan anbefales!
 

2 comments

  1. Jeg élsker kanelbagte æbler, det spiser jeg også nonstop om efteråret 😀

    – Anne

    1. Ja, det er SÅ godt! Jeg bruger nærmest hver dag på at glæde mig til, jeg skal have det om eftermiddagen 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *