Marts på budget – opsamling

Så er det vist på tide med en opsamling af hvordan det der mad på budget lige gik i marts. Nu hvor vi skriver april nu og sådan 🙂 Og det korte af det lange er vist, at det gik ganske godt. Jeg klarede det sgu! Til trods for at der pludselig skulle medregnes et spontant restaurantbesøg fra i fredag (jeg havde lige fået løn og følte at jeg havde godt råd, men i princippet var det jo stadig marts 😉 ) holdt jeg mig faktisk under de 1000 kr på hele måneden. Og jeg synes egentlig ikke engang at jeg som sådan har skulle kæmpe for det. Tværtimod har det faktisk været rart at smide meeeget mindre mad ud (gode gamle Stop Spild af Mad tankegang 😀 ) end jeg ellers nogle gang har været nødt til – og jeg har også fået brugt min fantasi lidt mere i køkkenet end jeg plejer. Dette er dog også en af årsagerne til at der har været lidt færre opskrifter på bloggen her i marts – det er jo ikke alle resteopskrifter, der hverken kan eller fortjener et indlæg 🙂

Men alt i alt er jeg positivt overrasket. Jeg tror ikke jeg vil sætte et så lavt budget en anden gang – og i princippet har jeg det bedre uden faste beløb, men hele tankegangen med at købe billigere ind og løbende holde øje med hvor meget jeg bruger, vil jeg helt sikkert forsøge at bibeholde.

Så alt i alt, er der vist ikke andet at sige end:
Mission Accomplished!

 

Mad på budget – marts
Antal dage gennemført: 31
Antal dage tilbage: 0
Penge brugt: 954,95 kr
Penge tilbage: 45,05 kr

 

Hvordan er det gået med jeres madbudget i marts?

 

11 comments

  1. Ej hvor godt at du klarede den! Det synes jeg altså er flot! 🙂
    Min marts måned er ikke gået så godt, men tror det hænger sammen med at jeg lige er flyttet, har haft frygtelig mange gæster til kage + mad og så har man bare intet i sit køkken i starten.. Men nu skulle det gerne se godt ud og jeg planlægger at april måned skal jeg holde mig til under 1000 kr for mad+drikke og så må hverdagsting være i en pulje for sig 🙂

    1. Tak, jeg er også selv glædeligt overrasket 🙂
      Ja, når du lige er flyttet, kan man absolut ikke forvente at du kan købe for lidt – især ikke med diverse housewarminggæster. Da jeg flyttede følte jeg at jeg skulle have opbygget et godt basislager – med det samme! Så jeg er også sikker på, at jeg brugte en del penge på mad der 🙂

  2. Wuhu, du klarede det! Ikke fordi jeg ikke havde regnet med det 😉
    For første gang nogensinde tog jeg også alle boner med hjem og skrev alt ned – mest fordi jeg egentlig ikke have nogen idé om hvor mange penge jeg brugte, men jeg er lidt overrasket over hvor dyrt det at leve og hvor hurtigt man pludselig ingen penge har tilbage, hvis man vælger at købe noget tøj, av av.

    1. Jeg blev nu selv lidt overrasket over at det rent faktisk kunne lade sig gøre – trods alt 🙂
      Ja, det løber altså hurtigt op – bare man lige skal have et par småting, eller gerne vil lave bare lidt sjovt indimellem. Ganske vist regnede jeg jo kun mad med i dette beløb – jeg tror faktisk at jeg på nogle andre punkter brugte flere penge i denne måned end jeg plejer, men det havde jeg jo så også bedre råd til med et lavere madbudget 😉 Og nogle gange er det lidt sjovere at bruge penge på skægge ting frem for bare mad 😀

  3. Hurre for gode gamle Stop Spild af Mad tankegang! og godt at se, at du holder madbudgettet! Skønt 🙂

  4. …”hurra” skulle der stå 🙂 🙂

    1. Nemlig, hurra for det! 😀

  5. Om jeg begriber du ikke er død af sult 😀 Vi bruger SÅ mange penge på mad synes jeg og jeg kan simpelthen ikke greje, hvor det går galt. Nå, jeg skal måske også kaste mig over bonerne og slavisk gennemgå, hvad det er vi sådan fråser væk.

    1. Nu havde jeg også et ret stort basislager at tage udgangspunkt i. Jeg er lidt en hoarder i køkkenet, tror jeg 🙂 Hvis ikke jeg havde alt det i forvejen, tror jeg heller ikke at jeg kunne have holdt det under 1000. Og så spiser jeg desuden ikke så forfærdeligt meget kød (og det jeg spiste i marts tog jeg fra fryseren), så der sparer man jo også lidt 🙂

  6. Tjo, altså… Jeg har stadig alle mine bonner liggende fra marts. Men har ikke lige turde regne på det endnu! Lidt hurtig hovedregning efter diverse indkøb siger mig nemlig, at jeg er noget over de 1.000 kr! Øv øv. Tilgengæld har jeg i april måned på nuværende tidspunkt kun købt ind for 280 kr – og kan ikke komme i tanke om andet, jeg mangler foreløbig, end lidt frugt og mælk.. Så det ser ud til, det faktisk kan lykkes i denne måned!

    1. Nogle gange er det bare heller ikke muligt at handle billigt – hvis jeg havde regnet andet end mad med i sidste måned, havde jeg klart brugt mange penge, da jeg pludselig manglede både klippekort, shampoo og diverse andre lidt dyrere ting. Sådan er det vel også i køkkenet – at man nogle gange bare mangler for meget 🙂 Men jeg tror på at du klarer det denne måned!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *