Sweets for my sweet (tooth):
Om sødemidler

Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at udvalget af sødemidler er en ren jungle! Man skal dælen dulme prøve et par produkter, kombinationer og mængder før man finder det, der er rigtigt for en selv – og selv da er det ikke engang sikkert, at det fungerer hver gang. Jeg er jo langt fra ekspert på området – og min smag kan sagtens variere milevidt fra jeres – og den gør det sandsynligvis også. Ikke desto mindre vil jeg her fortælle lidt om de sødemidler, jeg bruger, hvordan og hvor jeg bruger de forskellige – og måske også lidt om fordele og ulemper ved de enkelte, både sådan smagsmæssigt og sundhedsmæssigt – altså, hvis jeg husker det, ikke 😉

 


Ovenfor ser I de sødemidler, jeg p.t. har i mine køkkenskabe. Nej, det er overhovedet ikke særligt lidt. Men det kunne dog heldigvis også være meget værre. Nogle af dem er bredt og vidt kendt i LCHF-kredse. Dette gælder fx selvfølgelig Sukrin Gold’en, Sukrin’en og de forskellige steviamærker. Hermesetas’en er vist ikke nær så anerkendt som værende et godt naturligt alternativ – mest fordi det ganske ikke er naturligt, men et kemisk fremstillet sødemiddel. Jeg synes dog, det smager ret godt, hvorfor jeg fortsat bruger det ind imellem. Jeg forsøger dog så vidt muligt at vænne mig til smagen af de tilsvarende stevia-produkter, hvorfor jeg har både flydende sødemiddel og sødetabletter i begge udgaver. Bagerst, selvom det ikke er så nemt at se, står en agavesirup. Den har jeg brugt et par enkelte gange, men jeg er faktisk gået bort fra det igen, efter det er blevet klart, at den faktisk næsten er værre end selv almindeligt sukker. Jeg tog den mest med, fordi jeg jo havde den.

 

Sukrin

Sukrin er et naturligt sødemiddel, som består af sukkeralkoholen erythritol, der i naturen findes i blandt andet pærer, meloner og spisesvampe. Sukrin bliver fremstillet ved en naturlig gæringsproces (fermentering), hvor man bruger druesukker som råstof. Man bruger samme metode, når man laver fx vin eller ost. (kilde)

Sukrin indeholder 0 kalorier, det skader ikke tænderne og det påvirker ikke blodsukkeret – dvs. dets GI er 0. Til gengæld har sukrin en lidt kold bismag, hvorfor jeg faktisk stort set aldrig bruger det rent. Jeg bruger det i stedet – sammen med stevia’en – til at blande min egen udgave af sukrin+, som har meget lidt eftersmag efter min optik. Det er billigere i længden nemlig 😉

Ren sukrin søder omkring 70% så meget som almindeligt hvidt sukker, og jeg erstatter det oftest ca. 1:1 hermed – ofte mindre.

Læs mere om sukrin (erythritol) her:

Sukrins egen hjemmeside

Authority Nutrition’s artikel om erythritol

 

Sukrin+ (ikke på billedet)

Som nævnt ovenfor er sukrin+ en blanding af sukrin og stevia. Man kan købe det færdigblandet, men man kan naturligvis også blande det selv – det gør jeg, da det er billigere i længden. Sukrin+ har næsten ingen bismag i min optik, så det er ét af mine foretrukne sødemidler – især til bagning, hvor man skal bruge sukkerets fylde.

Sukrin+ søder dobbelt så meget som sukker (og ren sukrin), så der skal derfor kun bruges den halve mængde.

Bland din egen sukrin+ af 180 g sukrin og 1/2 tsk stevia (nej, der skal ikke mere til!).

Det svenske produkt Stevia Strø svarer desuden til Sukrin+ og koster mindst det halve i det svenske – så hvis I kommer på de kanter, kan jeg kun anbefale lidt hamstring 😉

Se mine opskrifter med sukrin og sukrin+ her.

 

Sukrin Gold

Sukrin Gold er et mindre “rent” produkt end sukrinen i den forstand at det indeholder flere forskellige sødemidler på én gang. Sukrin Gold er en blanding af sukrin (erythritol), tagatose, glycerol, maltekstrakt og stevia. Læs mere om de forskellige sødemidler (ud over sukrin og stevia, som jeg beskriver her i indlægget) i Idas indlæg her. Fra et rent sundheds- og ernæringsmæssigt synspunkt, synes jeg måske at Sukrin Gold indeholder lidt for mange sødemidler, som jeg har svært ved at forstå – hvad de kan og er. Jeg foretrækker som udgangspunkt de renere produkter. Ikke desto mindre kan man jo ikke komme udenom, at smagen altså også er vigtig, når det kommer til sødemidler – og Sukrin Gold har en dejlig rund smag, som minder ret meget om brun farin. Derfor bruger jeg også oftest Sukrin Gold i kager og andre ting, hvor den mørkere og nærmest krydrede smag gerne må træde frem.

Sukrin Gold indeholder 8 kcal pr. 100 g og har et GI på 1 (kilde).

Sukrin Gold kan erstatte almindeligt sukker 1:1 – jeg bruger dog ofte lidt mindre. Dels fordi for meget alligevel godt kan frembringe en bismag – og fordi man generelt vænner sig til mindre søde ting, jo mindre sukker man spiser.

Se mine opskrifter med Sukrin Gold her.

 

Stevia

Sødemidlet stevia udvindes af en plante og er derfor 100% naturligt. Det søder desuden mange hundrede gange mere end sukker, så her rækker lidt altså rigtigt langt – det gør dog også ren stevia – især i pulverform – ret svært at dosere. Stevia har 0 kcal og ligeledes et GI på 0. Stevia skulle desuden efter sigende have en række andre sundhedsfordele, som du kan læse mere om her.

Desværre har stevia en lidt bitter eftersmag, som mange nok vil sammenligne med lakrids. Hvis man kan lide lakrids, er det måske helt fint – det kan jeg dog desværre ikke, så jeg har det altså lidt stramt med den rene stevia-smag og kæmper for at lære at kunne lide det. Derfor bruger jeg det sjældent rent, men ofte i sukrin+ (se ovenfor). Den flydende stevia – især igen i kombination med andre sødemidler – er også ganske fin, synes jeg.

Der findes efterhånden rigtigt mange stevia-produkter på markedet, hvilket klart er en god ting. Man skal dog stadig være lidt på vagt, når man er på indkøb. Mange af de såkaldte stevia-produkter, som man kan få i supermarkederne, er nemlig ikke ren stevia, men andre sukkerarter blandet med stevia, fx almindeligt sukker eller maltodextrin, som også “bare” er en form for sukker. Dem vil jeg altså ikke anbefale – selv om de selvfølgelig alt andet lige er bedre end rent hvidt sukker! Men det kan altså (også her) betale sig at se sig for, når man handler 😉

Edit: Den stevia i pulver, som jeg bruger, er købt på healthysupplies.co.uk – et tilsvarende produkt skulle også kunne købes hos Helsemin.

Se mine opskrifter med stevia her.

 

Hermesetas – flydende og tabletter

Her begiver vi os nok lidt ud på et skråplan, vil nogen mene. Hermesetas’ blå sødemidler er i hvert fald ikke naturlige, som de fleste LCHF’ere ellers foretrækker. Til gengæld synes jeg, at smagen er superfin, det er nemt at bruge – og lidt mere økonomisk overkommeligt end mange af deres naturlige pendanter. Hvorvidt du vil bruge dem eller ej, er helt op til dig selv. På sigt vil jeg egentligt gerne vænnes helt af med det, men for nu er det af og til disse produkter, der gør, at jeg kan holde mig fra de rene hvide sukkerprodukter. Pick your poison, er det ikke sådan, man siger? 😉

Den flydende hermesetas består af cyklamat og sakkarin, mens sødetabletterne blot består af sakkarin. De kan købes i stort set alle supermarkeder.

 

Agavesirup

Som nævnt ovenfor, er jeg faktisk helt holdt op med at bruge agavesirup. Jeg nåede nærmest kun lige at købe det og komme i gang med at bruge det, før vi lærte, hvor skidt det rent faktisk er. Hovsa 😉 Selv om agavesirup er 100% naturligt, har et lavt GI og måske derfor kunne lyde sundt, består det faktisk af 90% fruktose. Og fruktose er jo – som vi måske kan huske fra den kære Dr. Lustig – ret skidt for os. Hvor normal glukose kan bruges af alle kroppens celler, kan fruktose kun bruges i leveren – og hvis leveren i forvejen er optaget af at omsætte glukose, bliver al fruktosen altså omdannet til fedt. Ikke skidegodt. Fruktose ligner faktisk mere alkohol end noget andet! Hvidt sukker indeholder 50%, hvilket vil sige, at agavesiruppen – hvis noget – faktisk nærmest er værre end sukker. Så ja, det holdt jeg altså op med at spise særligt meget af 😀

 

Andre sødemidler

Har du et sødemiddel, som du er i tvivl om, hvad indeholder? Så kan jeg anbefale denne oversigt – den er god til lige at få et hurtigt overblik over de forskellige sødemidler, deres indhold og sødeevne 🙂

 

Hvilke sødemidler til hvilket formål?

Endnu en gang er der tale om præferencer. Jeg bruger personligt sukrin+ og/eller sukrin gold, når jeg bager. Derudover bruger jeg også sukrin+ i en række andre ting – det er nok dét, jeg bruger mest af, tror jeg. De flydende sødemidler bruger jeg oftest i yoghurt og andre cremede ting, fx en vanilleflødeskum, der måske skal sødes lidt, eller fx i dressinger, saucer og marinader, der mangler en snert af sødme. Tabletterne bruges – selvfølgelig – i te. Ren stevia bruger jeg aldrig, da jeg ikke bryder mig om bismagen.

 

Hvorfor ikke bare undlade sødemidler helt?

Hvorvidt man vælger at bruge sødemidler eller ej er selvfølgelig helt og aldeles et spørgsmål om smag og behag. Det samme er hvilke, man vil bruge og i hvilket omfang. Personligt bruger jeg det gerne – dog helst ikke alt for ofte. For mig er sødemidler en stor del af min motivation for at kunne holde mig fra det “rigtige” sukker størstedelen af tiden. Det er dét, der gør, at jeg ikke føler for meget afsavn og gør, at jeg kan lave gæstemad og desserter, der er lidt ud over det sædvanlige, med god samvittighed. Der er jo stor forskel på, hvor stor en trang til søde ting, vi har. Jo længere der går uden meget sukker, jo mere afvænnet bliver man og jo mindre sødt behøver man at have tingene. Måske min søde tand også en dag helt forsvinder? Man kan da håbe! (but I doubt it ;D)

 

 

Har I nogen spørgsmål? Er der noget, jeg har glemt eller misforstået? Smid endelig en kommentar! Jeg er jo langt fra ekspert på området og tager kun udgangspunkt i det, jeg har lært ved at undersøge feltet og læse rundt omkring – og de erfaringer jeg har gjort mig med lidt for søde kager 😉

 


Bruger I sødemidler – i så fald hvilke og i hvilket omfang?


34 comments

  1. Hej Xenia,
    God idé med selv at blande Stevia i Sukrin’en, men hvilken Stevia køber du til det formål? Jeg har ikke lykkedes med at finde det rene pulver nogle steder (supermarkeder) – kender du måske et mærke, som kan anbefales og købes online?
    KH
    – frk. sveske

    1. Hej Sveske 🙂
      Den stevia, jeg bruger, er faktisk også den på billedet – den er købt på det engelske healthysupplies.co.uk umiddelbart rigtigt fin til det formål, jeg bruger den til 😀 Jeg har dog også set det i pulverform på flere af de danske webshops, synes jeg at mindes, så mon ikke de også vil fungere lige godt?
      ~Xenia

    2. Helsemin har ren stevia. Altså den slags, der søder 300 gange mere end sukker 🙂

      1. Great! Det skriver jeg lige ind i indlægget også så! 🙂

  2. Skønt og vigtigt indlæg, Xenia!

    Jeg er i konstant konflikt med sødemidlerne. Jeg bryder mig ikke om det kunstige, og de naturlige som kokossukker, frugt og tørret frugt får lidt tæsk for ikke at være “rigtig LCHF”. Det er jo ligemeget til daglig, men i en LCHF-bog er det jo noget folk har en holdning til. Personligt hælder jeg mest til det naturlige – i selskab med sjælden brug og i mindre mængder. Sukrin og de her “0-sødemidler” gør et eller andet ved mig. De skaber trang til mere sødt, selvom de ud fra deres kemiske formel netop ikke skulle det. De tilfredsstiller mig ikke, om man så må sige. Jeg ved ikke, om andre har det sådan. Med kokossukker bliver min lyst til sødt tilfredsstillet, men det påvirker mit blodsukker og skal omgås med forsigtighed. Kokossukker jo også langt fra optimalt og med ca 50% fruktose er vi jo på linje med almindeligt sukker. Dog med flere næringsstoffer og med et lavere GI, but still…

    Så min overordnede filosofi er i små mængder og ikke dagligt. Og faktisk oplever jeg, at jeg bruger sødemidler sjældnere og sjældnere. Tror, vi er nede på en gang i måneden eller lign. Og så kan man jo diskutere, om ikke man kunne spare sine penge og bruge almindeligt sukker.

    Lang kommentar hvad? Og ganske usammenhængende. Håber, du kan holde hoved og hale i den 🙂

    1. Jeg har det præcist nemlig lige sådan! I princippet ville jeg ønske, at jeg bare kunne undvære dem helt, men det kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke kan. Men ligesom dig kan jeg også hurtigt blive for forvænt med den søde smag, så “mere vil have mere”. De naturlige søde ting, du nævner, er også rigtigt fine – selv om jeg ikke har prøvet kokossukkeren – men dér kan jeg mærke det på mit blodsukker. Sådan fra et indholdsmæssigt synspunkt er det jo stadig klart at foretrække frem for det hvide sukker, men hvis jeg får høj blodsukkerstigning af det, synes jeg ligesom at noget f ideen forsvinder med det :/
      Hvis jeg en dag kommer op på at kunne nøjes med sødemidler en gang om måneden, er jeg virkeligt nået langt! Og i så fald ville jeg måske også netop kunne overveje bare at bruge det rigtige sukker, da man i så fald må formode, at jeg i en eller anden grad er blevet “afvænnet”. Det virker dog på nuværende tidspunkt ret utopisk, må jeg indrømme :/ Åh ja, det er en evig kamp – men heldigvis kan man jo mærke fordelene, når det så lykkes! 😀
      (og i øvrigt no problem med lang kommentar – det er bare rart at vide, at man har fået ramt noget, der er relevant ;D)

  3. Super godt indlæg!! Jeg har forgæves ledt efter en oversigt med sødemidler der indeholder netop det du beskriver om smag og sundhed. Og i dag blev jeg så meget klogere på begge dele – tusind tak.

    1. Tak Maiken. Dejligt at høre, at du kan bruge det 😀

  4. TAAAAK!!!

    Super oversigt – den har jeg virkelig manglet. Ikke at informationerne ikke har været til at finde, men her præcenterer du dem samlet og letforståeligt – skønt 🙂

    Agavesirup, ja, der nåede jeg også at købe en kæmpe flaske (500g) inden jeg blev klogere. Jeg tror jeg vil bruge den i div. kager i forbindelse med alle vores sommerfødselsdage – så bliver det ikke en “hverdagsting” og fordeles desuden over 16 forskellige folk (skal jeg “lide” – skal de også ;-))

    Jeg har også kigget lidt på listen du henviser til på mitliv.dk. Og så har jeg lige et spørgsmål: Umiddelbart ser det ud for mig som om at SØD er det samme som Surkin? Begge er lavet af erythritol og søder næsten som sukker. Er det rigtigt?
    For så vil jeg helt klart gå på jagt i supermarkederne efter SØD i stedet for Surkin, for der ret stor prisforskel på de to…. 🙂

    Endnu en gang tak for en god blog, gode indlæg og super lækre opskrifter 🙂

    1. Skønt at høre at du kan bruge det, Maj-Brit!
      Jeg bruger også agaven en sjælden gang i kager til flere end bare mig selv – hvis det endelig skal være, og når nu jeg har den 🙂
      Hvis du tænker på den, der hedder flydende sød, kan jeg se, at den også indeholder cyklamat og sakkarin – ligesom hermesetas’en, jeg bruger indimellem. Måske du har læst forkert? Med mindre du tænker på den, der hedder Multisød, som ganske rigtigt skulle være det samme som sukrin. Den kender jeg dog ikke – og jeg tror aldrig jeg personligt har set den i supermarkederne 🙂
      Tak for de pæne ord – og velbekomme 😀

      1. Ja, se det har du jo fuldstændig ret i! Ret så vigtig forskel!!

        Jeg er faktisk ikke sikker på hvad det er jeg har set i supermarkedet – men som du siger er det nok flyende SØD.

        Til gengæld fandt jeg lige noget Multisød i min skuffe – havde egentlig “forvist det til fjerneste hjørne” sammen med den flyende Hermesetas… men kan jo nu se at Multisød er erythritol, så nu må det godt komme frem igen 🙂
        Her er prisforskellen til Surkin (så vidt jeg husker) vist desværre ikke så stor. Den jeg har ved jeg at jeg har købt i Superbedst – ved dog ikke om de stadig har den 🙂

        Endnu en gang tak fordi du er med til at gøre livet på LCHF både lettere og lækre 😉

        1. Så kan du da i hvert fald roligt bruge multisød’en 😀
          Og velbekomme da – det er altid rart at kunne være behjælpelig 😉

  5. Kære Xenia 🙂
    Tak for et meget relevant indlæg. Jeg synes selv det er utrolig svært at finde rundt i alle de mange sødemidler. Jeg bryder mig på ingen måde om bismagen fra Stevia og det irriterer mig. Jeg må nok indrømme, at den lille blå æske med sødepiller også er at finde i mit køkkenskab. Men som du skriver, så holder det også mig fra det hvide sukkerstads 🙂 Jeg bruger lystigt Sukrin og Sukrin gold i bagværk – aldrig “råt”. Den hjemmeblandede Sukrin+ vil jeg klart afprøve, så tak for tippet 🙂 Kan du anbefale et specielt mærke ift. Stevia-pulveret?
    Kh Rie

    1. Jamen, velbekomme da, Rie! Det kan nemlig ganske rigtigt være ganske svært at hitte rede i alle de forskellige muligheder!
      Det lyder som om vi har det på nogenlunde samme måde med vores “sødemiddel-tendenser” 😉 Den stevia jeg bruger er i hvert fald ganske fin til formålet – den har jeg købt på healthysupplies.co.uk – og sådan en bøtte rækker jo til uendeligt mange portioner, da man bruger så lidt 😀
      ~Xenia

  6. Rigtigt spændende indlæg, Xenia! Jeg giver dig helt ret i at det kan være en jungle at finde rundt i de forskellige sødemidler – faktisk så meget at jeg har givet op. Jeg har simpelthen ikke fundet et produkt som jeg har været tilfreds med hverken smagsmæssigt eller ingrediensmæssigt, så jeg bruger derfor ingen sødemidler overhovedet. I bagværk som kager bruger jeg i stedet kokosmel, dadler, banan, vanilje etc. til at søde.

    1. Tak Christine 🙂 Jeg ville ønske at de naturlige sødemidler var “nok” for mig smagsmæssigt – min hang til søde ting er desværre bare endnu for kraftig. Og så synes jeg også at især dadler og banan har en tendens til at påvirke mit blodsukker for meget, til at jeg synes, det kan “betale” sig. Måske jeg en dag får stabilt blodsukker nok til at kunne nøjes med det – man kan da håbe! 😀

  7. Du bliver virkelig nødt til at prøve palmesukker eller kokossukker, når nu du også har en sød tand 🙂 (-som visse andre her… *host host*)
    Det er super godt! Ikke kaloriefrit, men har et lavt GI. Ydermere indeholder det en del mineraler og vitaminer. Personligt synes jeg ikke det skyder mit blodsukker meget afsted. Ikke engang lige så meget som dadler, fx. Jeg har for nylig købt palmesukker hos en etnisk grønthandler – det kostede 20 kr.

    Når jeg ser den æske Hermesetas, får jeg lige et barndomsminde:
    Min far var i gang med at koge suppe på en høne; en stor grydefuld. Han havde puttet forskellige krydderier i, hvilket jeg jo (åbenbabart) var blevet inspireret af.. Så jeg dumpede en hel æske Hermesetas i – plop! Det udløste mit livs første og eneste røvfuld. Både suppe og kød var så uspiseligt, at ikke engang hunden ville æde det 😀

    1. Jeg har også overvejet den flere gange – men jeg må indrømme, at jeg – til trods for de dér ekstra fordele, det har – stadig synes det klinger lidt for meget af hvidt sukker i mit hoved til at jeg har ville prøve det. Så længe jeg kan være tilfreds med de alternativer med meget lavere GI, tror jeg i hvert fald at det er bedre for mig og mit sensitive jeg, at holde mig til dem 😉
      Ååha, jeg kan lige forestille mig hvor uspiseligt den suppe har været – irks! Men det var da meget sødt af dig, at du gerne ville hjælpe, haha! 😀

  8. Gitte F. Nielsen

    Hold da op en masse info omkring sødemidler 🙂 – blev måske en smule mere forvirret omkring hvad jeg bør bruge hvis jeg nu en gang imellem får lyst til at bage. Har forsøgt med de forskellige former for Sukrin og også en gang Sukrin Melis som glasur, kan IKKE anbefales det var en meget anderledes fornemmelse, så tror jeg holder mig til at bruge det i kagerne næste gang.

    Hvad ved du om Kokossukker, jeg har også købt det da jeg har brugt det til nogle af Janes (Madbanditten) opskrifter, og det smager umiddelbart godt, men hvor godt er det i forhold til de øvrige sødemidler?

    Gitte

    1. Hov, sorry – ja, det var jo i hvert fald ikke lige meningen 🙂
      Sukrin melis til ren hvid glasur har jeg heller ikke begivet mig ud i – der kan jeg ikke forestille mig, at smagen bliver god. Jeg har dog på et tidspunkt lavet en chokoladekakaoglasur af sukrin+, kakao og smør på denne kage – og det fungerede rigtigt godt, synes jeg – jeg gider ikke bruge penge på at købe sukrin melissen, men maler bare selv sukrin+ fint i en kaffe/krydderikværn 🙂
      Jeg ved ikke særligt meget om kokossukker faktisk – mest af alt fordi jeg ikke har prøvet det selv. Jeg ved dog, at det på mange områder minder mest af alt om “almindeligt” sukker – det indeholder stadig 50% fruktose, GI er dog vist kun på 35 (mod almindelig sukker, som vist sættes til 68 i gennemsnit, så vidt jeg husker) – og så skulle det efter sigende også indeholde en del mineraler og vitaminer, som almindeligt sukker jo ikke har noget af. Det er klart et bedre valg end hvidt sukker i min optik – men som sagt ikke noget, jeg selv har begivet mig ud i 🙂
      ~Xenia

  9. Jeg har længe været skeptisk over for sødemidler – og af en eller anden grund selv også de naturlige – men nu har du “overbevist” mig om at prøve dem. Jeg tænker, at jeg starter med en pose Sukrin+ og SukrinGold og forsøger mig med nogle småkager – og så håber jeg, at smagen ikke er lige så mærkelig, som jeg frygter 🙂 Tak for et velskrevet indlæg!

    1. Skønt at kunne udvide din horisont – ikke at sødemidler er nødvendige i nogen som helst grad, men de kan da gøre livet lidt sjovere at leve ind imellem 😉
      Sukrin+ og sukrin gold ville klart også være mine forslag – bare husk at det er bedre med for lidt end for meget, når det kommer til sukrinprodukterne, ellers kan den kolde eftersmag hurtigt træde frem, hvor den ellers – med den rette mængde – er ganske neutral i min bog 🙂
      Held og lykke med det – og tak og velbekomme 😀

  10. Godt og meget informativt indlæg – er selv ved hjælp af meget fedt og en del stædighed kommet ud af mit tidligere sukkererstatningsmisbrug (sukker metadon) og spiser nu kun stevia i dråbeform og lidt 86% chokolade ca 1 gang om måneden. selvudnævnte verdens største sukker gris ..totalt fir for sød smag i munden.. fantastisk – det er som med al anden “trang” jo længere væk man kommer fra det, jo mindre savner man det – ihvertfald min erfaring med det søde liv.. vil hellere have reel mad :0) sorry hvis det lød lidt frelst – men det er altså sådan jeg har fået det ;0)

    1. Tak Louise 🙂 Jeg er også ret overbevist om, at fedtet er vejen frem – selv om jeg stadig synes, det kan være lidt af en overvindelse ind imellem.
      Og ja, måske det lyder lidt frelst, men det er jo dér jeg personligt også gerne vil hen, så for mig er det skam ikke en dårlig ting ;D

  11. Yey det var jo lige det indlæg som jeg efterspurgte for nogle dage siden! Super fedt og MEGET interessant læsning 🙂 Tak for det.. Jeg må vist hellere bare igang med at få købt noget sukrin+ og sukrin gold til bagværk! Jeg er nu udemærket tilfreds med Perfect fit, men er det rigtig forstået, at det ikke er så “rent”, som de andre sødemidler? Jeg synes bare det er rart, at man kan reducere fedtstofmængden ved brug af Perfect Fit, men det har du jo ikke så meget brug for kan man sige 🙂 Har allerede nu købt mig flydende stevia (i Føtex, men er det noget skidt? synes umiddelbart at der står at det er ren stevia…??) og bruger det til smoothies og andre drikke, hvor jeg synes det smager lige som almindelig sukker! Hvad bruger du de flydende sødemidler til?
    God weekend til dig! 😀

    1. I aim to please 😉
      Perfect fit er ikke noget, jeg selv vil bruge – dels fordi jeg, som du også selv nævner, ikke har brug for fedterstatningen, og dels fordi jeg generelt bestræber mig på ikke at spise ting, jeg ikke kan udtale – og det synes jeg desværre der er flere tilfælde af på Perfect Fits indholdsliste – se selv her:
      “Fyldemiddel (polydextrose), Kostfibre (oligofruktose, inulin, dextrin), Antiklumpningsmiddel (tricalciumphosphat), sødestoffer (acesulfamkalium, sucralose)”
      Som altid er det jo et valg, man selv gør sig – og når nu du har det og er tilfreds med smagen, kan du jo lige så godt også bare bruge det sidste – men jeg vil i hvert fald klart anbefale erythritol-produkterne senere! 🙂 Du kan tjekke om din stevia er ren ved at kigge bagpå – det skal helst bare være stevia og vand – og evt. noget konservering. Jeg bruger også oftest de flydende sødemidler til (mere eller mindre) flydende ting fx netop smoothies, men også fx yoghurt og hvis jeg skal have jordbær med fløde, hvor jordbærrene er liiiige syrlige nok 😉 Jeg bruger det også i madlavningen som den søde smag, hvor man ellers normalt måske ville tilsætte sukker eller andet sødt 🙂
      Held og lykke med det hele – og tak for inspirationen til indlægget 😉
      Også rigtigt god weekend (hvad der er tilbage) til dig! 😀

  12. Tak for det gode indlæg, jeg har ledt efter info om de forskellige sukker erstatninger da jeg selv har lyst til at eksperimentere med det i min bagning. Og en super flot blog du har med de mest lækre billeder 🙂

    1. Fedt, at du kan bruge det, Heidi! Held og lykke med bageriet 😉
      Og mange tak for rosen 😀

  13. Jeg er vist ved at blive klistret fast til din blog her 😉 Tak for alt det gode du deler 🙂
    Jeg har ikke læst alle kommentarer, så undskyld hvis du har svaret, men hvorfor nævner du ikke Birkesød/Xylitol? Det har jeg været ret glad for. Og mener også at det har nogle gode virkninger (fx skulle det hjælpe ørebørn at tygge tyggegummi med xylitol – dels pga. tyggebevægelserne og dels på grund af nogle egenskaber i xylitolen).

    1. Hvor er det skønt at høre, at du kan bruge det, Gunilde! 🙂
      Grunden til at jeg ikke nævner xylitol i mit indlæg er ganske enkelt, at jeg ikke bruger det. Xylitol er også en ganske fin erstatning – netop fordi det ligesom sukrin har samme konsistens som sukker. Men hvor sukrin/erythritol har en blodsukkerpåvirkning på 0, ligger xylitols GI vist på omkring 7 – det er ikke en stor forskel, men alligevel en, der gør, at jeg har det helt fint med sukrinen. Men hvis xylitol passer dig smagsmæssigt, skal du endelig fortsætte med at bruge det – alt er, i min optik, bedre end almindeligt hvidt sukker 😉

  14. Hej Xenia! 🙂
    Det kan godt være det bare er mig der er lidt tungnem.. Men når du blander dit eget Sukrin+, er det da Stevia i pulverform du bruger?
    //Christina

    1. Jep, stevia som pulver 🙂 Og no worries, her er der (næsten) ingen spørgsmål, der er dumme ;P

  15. JEG SYNES DU HAR GJORT ET FLOT STYKKE ARBEJDE HER.:.SOM DU SIGER..”ITS A JUNGLEOUT THERE”
    SÅ BARE EN LILLE TAK

    1. Mange tak, Poul 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *