Mandagens Måltider:
Godt nytår!

Efter næsten en hel måneds pause, er det langt om længe på tide med en ny omgang Mandagens Måltider. Yay! Eller hvad? Jeg synes i hvert fald personligt, det er ret hyggeligt med sådan et øjebliksbillede af mine madvaner næsten hver uge. Jeg har jo snart lavet dem her i et helt år faktisk, og jeg kan afsløre, at der er stor forskel på mine spisevaner – både igennem året i forhold til sæsoner osv., men også på det større plan, eftersom jeg jo ikke spiste LCHF, da jeg startede disse indlæg 😉

I går havde jeg fri og var hjemme. Jeg starter året lidt langsomt op her efter en dejlig lang ferie, hvilket jeg nok kommer til at fortryde, når der er lønningsdag. Men for nu, prøver jeg at lade være med at tænke på det, og undskylder mig selv med, at det er min fødselsdagsuge, så jeg må godt 😀 Det faktum, at jeg havde fri, betød (selvfølgelig) også, at jeg sov længe, og derfor spiste færre måltider end jeg gør, når jeg er på arbejde. Men de tre det blev til, var nu helt og aldeles fantastiske, hvis jeg selv skal sige det 😉

 

Brunch for champions! Enough said 😉

 

Hen på eftermiddagen blev jeg lidt brødflov, men da jeg jo helst ikke spiser brød (høhø), nøjedes jeg med en oopsie – her med røget kalkun og ost. Oopsies er en af mine nye opdagelser – ja altså, nye for mig. De smager ikke 100% som brød, men fungerer fint som det, da de har den bløde og let svampede konsistens. Jeg har allerede lavet dem to gange, og opskriften er selvfølgelig på trapperne 🙂

 

Rester er min livret! Især når der er tale om rester fra en lækker omgang kyllinge- og ananaswok med spidskål og oopsies (her fungerer oopsies især godt, da de er gode til at søbe den ekstra sauce op, hvilket man måske normalt ville bruge ris til). Lækkert!

 


 

Hvad var det bedste I spiste i går?

Aftensmaden var virkeligt god, så det bliver nok vinderen. Æg og bacon er jo altid godt, men det får jeg ofte, så det har alligevel ikke helt den samme “umph”-fornemmelse 😉

 


10 comments

  1. Jeg elsker dine “mandagens måltider”-indlæg. Så fortsæt endelig med dem 😀

    1. Skønt at høre! Jeg synes jo også selv, at de er hyggelige at lave, så dejligt at I også er nogen, der er glade for dem 😀

  2. mums, det ser godt ud.
    jeg fik hjemmelavet sunde frikadelle burgers. uhm

    1. Tak – og uhm, det lyder også godt – har faktisk også lige i dag haft lyst til burgers, selv om det normalt er noget, jeg spiser meget sjældent 😉

  3. Oopies er et ret godt alternativ til hvid brød ja!
    Jeg prøver også at leve efter lchf, men jeg eeelsker bare rugbrød!
    Jeg må prøve din opskrift 🙂

    1. Ja, jeg er i hvert fald blevet ret glad for dem – til trods for at jeg faktisk aldrig har været SÅ vild med almindeligt hvidt brød igen 😉
      Mener du min opskrift på kernebrød – altså det rugbrødsagtige brød? 🙂 Det er i hvert fald et super alternativ 😀

      1. Ja nemlig dét!
        Når frø, kerner og nødder skal males til mel, kan man så bruge en blender? 😛

        1. Du kan sagtens bruge en blender – jeg bruger selv en billig kaffekværn fra Melissa, som er helt eminent, men en blender kan som sagt også fint gå an 🙂

  4. Mandagens måltider er god inspiration, synes jeg, så bliv endelig ved.
    I går prøvede jeg en ugebladsopskrift, der som så ofte før i virkeligheden burde have heddet frokostret og ikke middagsret. Vi blev da mætte, men du ved, der var ligesom for lidt i det. Det var frisk pasta vendt i hjemmelavet pesto af brøndkarse og så med bøffelmozzarella. Og så en salat til. Fin smag og alt muligt, men alligevel: Kæmpeportion pasta + lidt grønt = lidt for “fattigt”.

    1. Det er dejligt at høre, Conny.
      En god pastaret er nu også dejlig – men ærgerligt, hvis (pro)portionerne ikke var helt i øjet – i det mindste smagte det godt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *