Hverdagsmåltider: Sidste sommerlørdag

hverdagsmaaltider-270816

I forrige weekend prøvede jeg at være little miss plan-ahead og tog billeder til et hverdagsmåltid-indlæg, som jeg planlagde at udgive i den kommende uge. Billederne skete, indlægget? Not so much. På den måde er jeg ret så struktureret i mit virkelige liv, men ikke særligt meget i mit internetliv. Men no worries, I får bare indlægget nu!

Måltiderne i indlægget her er fra den sidste lørdag i august, som også var den lørdag, som efter sigende var den sidste rigtige sommerdag. Det udnyttede jeg ved at lave mere eller mindre ingenting – ud over en løbetur om formiddagen og et par korte gåture – men ellers hang jeg bare ud. Lidt udenfor, mest indenfor, på den der måde hvor man har lidt dårlig samvittighed, fordi solen skinner, men man har sommertøj på, åbne vinduer og spiser is, så det føles, som om det alligevel er ok. Løbeturen var i øvrigt mest, fordi jeg følte, jeg burde, da der var DHL den efterfølgende tirsdag 😉

Måske pga. dovenskaben – måske pga. løbeturen (jeg er aldrig rigtigt sulten efter træning) – fik jeg faktisk heller ikke spist så meget, som jeg nogle gange gør. Men det, jeg spiste, var godt, så det vil jeg dele med jer her!

hverdagsmaaltider-270816-1

Dagen startede med en god solid morgenmad, som jeg bedst kan lide det – i hvert fald når jeg har (tager) mig tid til at nå at spise det. Siden Jane delte røræg med skinke og ost på et af de sociale medier for nyligt, har det været min faste morgenmad – og er det stadig. Jeg spiste morgenmaden her, ventede lidt tid, og så nuppede jeg den der løbetur, så det ligesom var overstået.

LÆS OGSÅ: Morgenmad på LCHF: 13 måder at bryde fasten på

Da jeg kom hjem, var jeg som nævnt ikke rigtigt sulten, men jeg drak en masse vand og chillede en smule. Så opdagede jeg, at solen skinnede, og valgte at nuppe en af de her banditter, som jeg meget heldigt havde lagt i fryseren dagen før. Det er en variant af de bananis, som I nok har set flere steder (bl.a. i min bog), men jeg lavede dem i en lidt ny (for mig) version. De halve bananer sættes på pind og fryses et par timer. Herefter vendes de i smeltet peanutbutter (evt. rørt op med lidt kokosolie for at gøre det mere lindt), fryses lidt igen, og til sidst overtrækkes de med smeltet chokolade. De hygger sig fint i fryseren og kan spises direkte derfra – jeg lader dem gerne lige ligge en 10 minutters tid inden fortæring, så de bliver optimalt cremede 😛

hverdagsmaaltider-270816-2

Jeg fik ikke taget et billede, men på min gåtur hen på eftermiddagen, købte jeg en Snapple lemonade – en af mine guilty pleasures, især på varme dage, eller når jeg føler mig ekstra tørstig. Jeg køber dem i 7-Eleven – men altså de er jo hverken sukkerfri eller noget, bare sådan til info 😉

LÆS OGSÅ: Forårsfrisk ingefærlemonade

laks_pestolaag-3

Til aften gentog jeg en tidligere succes, nemlig lynhurtig laks med pestolåg og smørstegte grønne bønner med peberfrugt, hvidløg og feta – begge (især bønnerne) er storfavoritter herhjemme og så fantastisk nemt at lave. Bønnerne gav mig i øvrigt en god anledning til at jomfruteste lidt nyt køkkengrej (er gryder grej?), som I hører mere om på et senere tidspunkt, når jeg har testet lidt længere.

Og det var den lørdag! God dag, men det er fridage sådan egentligt som oftest, ikke sandt? Og hey, måske jeg skal lave en portion bananis igen – selv om det ikke længere sådan er ægte sommer eller noget (shhh)…

2 comments

  1. […] drikker det oftest på dage, hvor jeg er hjemme, fordi det alt andet lige mætter mig mindre end en omgang røræg gør. Ift. trends og “modernehed” er mine ingredienser i øvrigt nok ret så […]

  2. […] drikker det oftest på dage, hvor jeg er hjemme, fordi det alt andet lige mætter mig mindre end en omgang røræg gør. Ift. trends og “modernehed” er mine ingredienser i øvrigt nok ret så […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *